'The Meg er Moby Dick med tænder, men b-films charmen er på dybere vand end nogensinde før

THE BOOK CLUB ER EN FEEL-GOOD FILM OM AT TURDE VÆRE GLAD

Anmeldt af: Marlice Elyoe

Fire stjerneskuespillerinder smider livet ind i filmen om et fasttømret bogklubs møde med 50 Shades of Grey og en selvopdagelse for de modne kvinder sættes i gang.

Fire kvinder er spredt ud på forskellige livsposter, der alle indkapsler en flugtvej væk fra at forvente for meget af verden, uden at de selv står for al logistikken. Den schwungfyldte forretnings kvinde Vivian, ser stramt på enhver følelsesmæssig investering og vil udfordre de tamme titler i bogklubben med trilogien, der fik samfundsdebatten til at blive ligeså hed, som bagsiden lovede. Modstanden kan mærkes i de tre livslange veninder, der bliver konfronterede af tanken om at lukke den type banalitet ind i deres modne kapitel. Men med udsigten til at livet skal fyldes med skridsikre gulve, fastlåste moderroller og professionsbetinget apati, bliver der åbnet for en nytænkning af modig modenhed.

Med pragtpræstationer fra Diane Keaton, Candice Bergen, Jane Fonda og Mary Steenburgen er man i sikre hænder og de kan siges at spille hinanden op til en særligt stærk dynamik. Filmisk er scenerne skudt som silke og det understøtter den legende lethed filmen har.

Det lykkedes at for filmen at tage skammen ud af vor tids måske mest udskammede bog, ved at hive udgangspunktet tilbage til retten til at definerer sin egen lyst. Humoren er veltempereret hyggelig og til tider lidt for stueren og karikeret, men bærer en værdighed med fortællingen.

Filmen afleverer al definitionsretten hos kvinderne og bruger ikke to sekunder på at lade som om det kunne være en provokation. I mødet med den vinkel, ser vi referencer til Fifty Shades of Grey spille sig ud, som blandt andet bringer en befippet Diane op i en silkecharmerende rigmands privatfly.

Filmen er ikke en mesterværksåbenbaring eller tung poesi; den er et uventet kram i køkkenet fra nogen der så noget, som du ikke havde sprog til at sige eller en legesyg sang på cykelturen, der skaber et ekstra bogstav imellem turen fra A til B. Den er en legende bold med sine egne spilleregler, der rammer det helt rigtige fjols ansigt, men ikke bruger sin kostbare tid på at navngive fjolset. Og den er ikke så intimitetsakavet, at man ikke kan invitere sin mor med i biografen, hvis hun ikke tager ind og ser den først.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

'The Meg er Moby Dick med tænder, men b-films charmen er på dybere vand end nogensinde før