Et morsomt og yderst underholdende gensyn med Max & Co.

Quentin Tarantino annoncerer igen pension

Af: Adam Bouttai

Quentin Tarantino har siden 2014 proklameret sin kommende pension efter ti filmprojekter, og nu nærmer den amerikanske kultinstruktørs sig sin tiende og angiveligt sidste film. 

Tarantino udgiver til juli sin, i gåseøjne, tiende spillefilm, “Once Upon a Time in Hollywood”, der har trukket store overskrifter særligt på Cannes Film Festivalen tidligere på året. “Kill Bill Vol. 1 & 2 (2003-2004), bliver dog anset som ét filmprojekt under navnet “Kill Bill: The Whole Bloody Affair” (2011). Derfor vil det næste ukendte Tarantino projekt efter alt at dømme blive det sidste i karrieren.

Tarantino udelukker dog ikke, at han kan finde på at lave en film igen når han bliver 75, så længe hans originale filmkanon tæller ti. Pensionstilværelsen bliver højest sandsynligt centreret omkring at skrive bøger og teaterstykker, udgangspunktet er at det bare ikke bliver inden for filmmediet.

Hvad det sidste filmprojekt kommer til at blive er svært at forudsige. Mangeårige rygter lader dog pilen pege mod Star Trek universet eller en opfølger til “Django Unchained” (2012). År tilbage florerede der desuden rygter om “Kill Bill Vol. 3” samt “The Vega Brothers”, der skulle foregå i tiden før “Pulp Fiction” (1994) og følge John Travolta og Michael Madsen som henholdsvis Vincent Vega og brormand. 

“Once Upon a Time in Hollywood” har dansk biografpremiere d. 15. august. 

Kilde: Vanity Fair

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et morsomt og yderst underholdende gensyn med Max & Co.