Myten om Sisyfos genfortolket fra et tyrkisk perspektiv

Stalker – En poetisk, filosofisk og dvælende meditation ind i menneskets indre

Anmeldt af: Trasi

Den russiske mester-instruktør Andrej Tarkovskij lavede i alt 7 film – Alle sammen med et højere niveau af film forståelse. ’Stalker’ fra 1979 var hans femte film, og hans andet forsøg på at lave en Science-Fiction film – ’Stalker’ var bare så meget mere.

I et unavngivet land eksistere der en såkaldt ’Zone’. Zonen er et mystisk, isoleret natur-område hvor det siges, at der er et rum med overnaturlige kræfter, hvor enhvers indre ønske kan blive opfyldt. En Stalker er personen som kan smugle personer ind i denne Zone, og det er præcis dette filmens røde tråd er. En melankolsk forfatter, der søger inspiration, og en videnskabsmand der søger nye opdagelser – Disse to personer bliver ført ind i den magiske Zone af den mindst lige så mystiske Stalker…

’Stalker’ er uden tvivl en af verdenshistoriens bedste film, og en god repræsentant af hvor fri film egentlig kan være. Tarkovskij har sin helt egen filmstil, og dette kan f.eks. ses i hans films tempoer – Han beskrev selv, efter at have fået kritik for netop dette, at det var sådan at folk der var gået forkert kunne nå at gå inden hoved-handlingen gik i gang. Det er en rolig, poetisk og dvælende fornøjelse at se ’Stalker’, med sit lange og ventende billedsprog, der venter og bliver ved karaktererne, så vel som naturen omkring.

’Stalker’ er nemlig mere end den typiske Science-Fiction film. Det er på samme tid en filosofisk og psykologisk higen efter noget vi mennesker søger, men ikke forstår. Dette gør sig både præg i dialogerne, men så sandelig også i filmens forståelse for billeder. Det er en smuk film visuelt, og man ryger som sådan i en trance; nogle gange i vågen og koncentreret tilstand, andre gange i en slags dvale der ligger i filmens ømme tag. Filmen starter i det menneskelige samfund, præget af farveløse sepia-toner – så skifter den når karaktererne ankommer i Zonen; her møder vi naturens grønhed, så vel som de mudrede vandpytter.

Hvad er ’Stalker’? Selv efter at have set den gentagne gange er dette spørgsmål svært at svare på. Den stiller mange spørgsmål som seeren selv må finde frem til, en udfordrende film. Men frem for alt er det en visuel fornøjelse, poetisk trance, filosofisk rejse, og en dejlig filmoplevelse for enhver der kræver mere af kunsten end blot underholdning.

Man kan stå tilbage med to ting efter denne film – enten/eller – tomhed eller fyldestgørelse, men et indtryk er kommet, og det er præcis det Tarkovskij er – et uforgængeligt indtryk som nostalgien selv.

‘Stalker’ kan lejes på Blockbuster – Måske under det danske navn ‘Vandringsmanden’

Se trailer her: https://www.youtube.com/watch?v=9ianfGdmZOc

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Myten om Sisyfos genfortolket fra et tyrkisk perspektiv