Pokémon universet bliver rodet præsenteret i den første live action film

Se Baywatch skuespilleren Zac Efron i den helt nye krimi-thriller om Ted Bundy

Anmeldt af: Pernille Nyberg

Zac Efron spiller Ted Bundy i filmen ‘Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile’. Filmen er baseret på en sand historie, der skulle foregå i 1969 om Ted Bundy, der er idømt flere forbrydelser.

Ted forelsker sig i kvinden Elizabeth, første gang de mødes. De danner hurtigt et bånd sammen, og lever livet som en kernefamilie, med Elizabeth’s datter. Flere år efter bliver Ted Bundy pludselig anholdt af politiet, da han ligner nøjagtig den mand, der er blevet skitseret i avisen. Han skulle eftersigende have slået en kvinde ihjel. Men jo længere tid der går, jo flere kvindelige mord dukker der op. Ted Bundy prøver at forsikre retten og politiet, at han intet har at gøre, med de kvinder der er blevet myrdet, og at han er helt uskyldig. Det bliver en stor sag, og kommer endda i fjernsynet, hvor folk har blandede meninger, i forhold til om han kunne være en mand, der ville være i stand til sådanne modbydelige mord.

Filmen er baseret på den sande historie, om manden Ted Bundy, der også var blevet anklaget for flere forbrydelser mod kvinder. Der er også en serie på Netflix, hvor man kan se bånd fra episoden, med den rigtige Ted Bundy. Det er både uhyggeligt og spændende på samme tid, fordi man ikke ved om han er morderen der står bag de forfærdelige forbrydelser, eller om han er helt uskyldig som han siger, i filmen.

Jeg synes, at filmen fortæller, at det kan være utrolig svært, at finde ud af hvem man kan stole på og ikke, når der er tale om påstand mod påstand. De er utroligt gode til at fortælle historien om den berygtede Ted Bundy, og de forbrydelser han var sigtet for.

Zac Efron er virkeligt god i rollen som Ted Bundy. han er kendt fra ‘High school musical’ og ‘Baywatch’. Men det er noget helt nyt at se ham i sådan en spændings og krimi film.

De har valgt at sætte musikken ind, så det leder op til de scener, hvor det bliver ekstra spændende. Tøj, møbler, biler osv. er også lige i skabet, man lever sig helt ind i tidsperioden. Deres vinkler er også gode, da de giver os et større indblik, i karakterenes personligheder, følelser og reaktioner.

Alt i alt, er det en virkelig god film. Den kan godt virke lidt langtrukken, og anderledes. Men det gør bare, at den virker endnu mere spændende, da man gerne vil finde ud af, om han rent faktisk har brutalt myrdet de kvinder, eller om han er uskyldig.

‘Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile kan ses på Netflix

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pokémon universet bliver rodet præsenteret i den første live action film