CPH:DOX: Islah betyder reform, at forbedre – Reformisten er en fortælling om forbedring af islam

Anmeldt af: Malene Bering

Sherin Khankan og hendes apostle lader sig filme hen over fire år, gennem udviklingen af femimam og oprettelsen af Europas første kvinde-ledte moské, Mariam Moské.

Reformisten er en skildring af Danmarks første kvinde moské samt et portræt af kvinden bag. Sammen med en gruppe muslimer åbner Sherin Khankan den første kvinde moské i Europa, hvor kvindelige imamer leder bønnen. Moskéen agerer brud på de mange års patriarkalsk styrer som har domineret religionen, og bliver passende opkaldt efter den eneste Koran-nævnte kvindelig profet, Mariam.

Dokumentaren følger Sherin Khankan og hendes apostle igennem en begivenhedsrig og ambitiøs iværksætning af moskéen (2015), frem til etablering (2019). I Sherin’s brændende ønske om forandring og ligestilling, bliver forhastede beslutninger om kontroversielle emner, vendepunktet for moskéens hidtil tilhængere samt for moskéens videre virke.

Instruktøren, Marie Skovgaard, uddannet kandidat i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet, har siden sit studie arbejdet som instruktør og tilrettelægger på en række spille- og dokumentarfilm. Reformisten er Marie Skovgaard’s debut indenfor lange dokumentarfilm.

Filmen har verdenspremierer til dette års CPH:DOX (2019) ved åbningsgallaen i Musikkonservatoriets Koncertsal på Frederiksberg. Filmen vil være efterfulgt af en række værker fra og omkring den
nydanske kvindebevægelse.  Marie Skovgaard er ikke ny til CDP:DOX og har i 2017 ko-instrureret virtual-reality projektet Afropedia.

Der tegnes et billede af Sherin Khankan, hendes finske og syriske rødder, hendes overtruffende kærlighed til sine børn og ikke mindst til sagen; islamisk feminisme. Den viser en stræk og frygtløs kvinde, som ved mødt modstand kun bliver mere overbevist om sagens vigtighed for foranding i dagens samfund.

Det bliver tydeliggjort at sagen er større end Sherin selv, da man gennem dokumentaren ser sagen koster imamen dyrt på familie og venne-fronten. Det gør ondt at se på og filmen viser råheden omkring, at forandring er menneskeligt svært, uanset religion og køn, også for den som skaber den.

Man er efterladt med spørgsmålet; er Sherin Khankan sin egen værste fjende eller er det de andre som bare ikke forstår det? Det er en mærkværdig tvetydig skildring som lader seeren flyde imellem er at være for og imod, irriteret på Sharin og irriteret på de ‘apostle’, som hopper fra når spændingen af iværksætningen damper af og man er står med besværlighederne og det reelle arbejde foran sig.

Film formatet går suværent i spænd med skildringen. Man bliver lukket ind i Sherin’s tænkning uden særlig brug af individuelle interviews, men blot ved at få love at være flue på væggen. Jeg forestiller mig at det er et bevidst valg fra instruktørens side, da det er gennemført og fungerer. Det er en objektiv film, som lader beslutningen for ‘hvad man bør synes’ ligge subjektivt ved seeren.

Opbygningen af både moské-sensationen samt den sensationelle kvinde bag, som indgår i BBC’s liste over de 100 mest indflydelsesrige kvinder er rigtig spændende og medrivende. Men med et går skildringen fra inspirerende til nedslående, og sensationen lander et sted ikke som success heller ikke som fejlslået. For mig, er det en smule ambivalent oplevelse at se filmen, som måske har været hensigten. Fremfor at tage den rene hollywood-historie og happy-ending oplevelse, blander den hollywood-opbygning med hård realitet for protagonisten.

Er man bekvemt med ambivalens, kan filmen nok gå rent ind . Jeg kunne personligt godt tænke mig et mere klart formidlet formål med historien udover af filmen, og giver den 3 chaplins.