En fascinerende dokumentar om en ikonisk dame!

Netflix’ nye serie ‘Russian Doll’ er en skør lille fortælling med en passende mængde stof til eftertanke efter sidste afsnit.

Anmeldt af: Clara Miller

‘Russian Doll’ er underholdende i sin form og indhold, men jeg kan heller ikke forestille mig at der skal komme flere afsnit efter denne første sæson med otte af slagsen.

Nadia er til sin 36 års fødselsdag da hun tager hjem med en mand, og herefter ser sin forsvundne kat Oatmeal på den anden side af vejen. Men bum! Nadia er tilbage til festen og det hele starter forfra. Hun dør igen og igen og vågner altid til den samme fest, som hvis hun fik en chance til til at ændre noget i sit liv.

Det er en kort serie og derfor tør jeg heller ikke spoile for meget, men som navnet peger i retning af, bliver vores hovedperson trukket igennem skærsilden flere gange – ligesom du pakker den ene russian doll (måske bedre kendt som babushka dukke) ud efter den anden. Det tager tid at komme helt ind til kernen, og for Nadia tager det også tid inden hun opdager hvorfor hun bliver ved med at dø.

Jeg synes første og andet afsnit blev trukket en smule for langt, og jeg følte næsten at jeg så det samme afsnit to gange. På trods af dette var det en underholdende serie og jeg blev ved med at sidde foran skærmen, spændt for at se hvad næste afsnit bragte med sig af overraskelser og svar på diverse spørgsmål.

Serien sætter gang i tanker vedrørende eksistens, næstekærlighed og accept. Accept af hvorvidt vi er i stand til at styre vores eget liv, og accept af de valg vi træffer og handlinger vi begår. Jeg synes, der ligger nogle rigtig fine ting bag ved seriens plot, men er dog en smule skuffet over at det først er når jeg graver i mit eget sind efter temaer og “store spørgsmål” at jeg finder det. Når jeg bare sætter mig foran skærmen og trykker play, så ser jeg altså kun en skæv serie med en intelligent, ligefrem (tilbøjelig til det uhøflige) og selvstændig ung rødhåret kvinde i hovedrollen. Og det potentiale plottet har bliver desværre ikke kørt ordentlig igennem. Det ville have været fedt, hvis jeg følte at jeg blev klogere på Nadia, og lag for lag kom nærmere hendes psyke og personlighed, men det bliver simpelthen for overfladisk.

Den evige gentagelse af fødselsdagsfesten og resten af den aften bliver en tand for overnaturligt på en fjollet måde til min smag, og der mangler en smule mere dybde i hele fortællingen. Først fra fjerde afsnit blev jeg virkelig grebet af ‘Russian Doll’, og Alan, der herfra optræder i serien, tilføjer noget fedt til historien og giver Nadia det modspil, hun havde brug for. Dog er jeg alligevel tilfreds med at det blot er en miniserie. Historien ville simpelthen ikke kunne bære flere afsnit uden at man ville føle at afslutningen blev trukket i langdrag.

Russian Doll har 8 afsnit og kan ses på Netflix

Traileren kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=YHcKoAMGGvY

Afsnittene har en spilletid på 25 minutter

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En fascinerende dokumentar om en ikonisk dame!