Et glædeligt og magisk gensyn med 'Harry Potter'-universet

Ny gangster-politikthriller oser af kvinde-power!

Anmeldt af: Susanne Schatz

‘Widows’ er baseret på tvserien fra 80’erne og har en perlerække af fantastiske skuespillere og skuespillerinder og som behandler kriminalitet og sorg.

I nutidens Chicago begår en gruppe på 4 mænd, med Harry Rawlin som leder, flere røverier for at kunne tilbyde deres familier et dejligt, ukompliceret liv, men deres sidste kup går fuldstændig galt før det kan blive gennemført! De bliver skudt og dræbt af politiet og efterlader deres koner såvel i stor sorg som i økonomisk katastrofe. Jamal Manning, en af Rawlins ofre, vil have sine penge tilbage – og Veronica, Rawlins enke, har 1 måned til at skaffe 2 mio. dollars! I sin fortvivlelse kontakter hun de andre enker, og sammen smeder de planen om at gennemføre deres mænds sidste kup – uden at vide, at også politiske forbindelser står bag.

Widows”, som er baseret på en amerikansk tv-serie fra 80erne er instrueret af den Oscarvindende instruktør Steve McQueen (12 Years A Slave). Det er en blanding af politikthriller, kærlighedsdrama og gangsteractionfilm. På rollelisten står bl.a. Liam Neeson (Harry Rawlin), og Oscarvinder Viola Davis (Veronica Rawlin).

Plottet har potentiale til at være en usædvanlig og nervepirrende film, men når ikke at leve op til disse forventninger! Egentlig burde man kunne regne med at 129 minutter giver en række af muligheder for at udvikle og fordybe historien – og på mange punkter sker det også, men desværre hverken tilstrækkeligt eller kohærent!

Det er fx. meget gribende at følge Veronicas smerte og længsel efter sin mand – suppleret med fantastisk musik og dejlige kameraindstillinger! Og hendes forfærdelige situation, da Jamal dukker op og kræver erstatning, er meget godt præsenteret. Også de 4 forskellige kvinder, og hvordan de forbereder sig til kuppet! Indtil videre alt godt!

Men der er nogle handlingstræk,- og vendinger, som – efter min smag – ikke passer så godt sammen, nogle detaljer, som egentlig også er afgørende, bliver mere eller mindre bare strejfet, og hvor forløbet undervejs snegler sig af sted, går det et andet sted for hurtigt!

Kombinationen af kriminalitet, forskellige sociale facetter, kærlighed og medfølende skuffelser pyntet med politiske emner åbner for mange tråde og fører derefter til ”en fad smag i munden”. Der er for mange bolde i luften på én gang til at kunne og ikke gode nok evner til at fange dem alle igen – det er desværre, hvad der sker, her i filmen …

Ideen, skuespillere, musikken og scene-klipningen – specielt i starten! – fortjener ros, selvom filmen ikke vækker stor begejstring!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et glædeligt og magisk gensyn med 'Harry Potter'-universet