The Journey formår ikke at blive andet end en smule ligegyldig

Luk Solskinnet Ind har potentiale til at blive rigtigt god, men falder til jorden

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Luk Solskinnet Ind har premiere 19.april 2018

luk

Luk Solskinnet Ind er en romantisk komedie om den middelaldrende franske kunstner Isabelle der leder efter manden i sit liv. Det viser sig at blive sværere end først antaget og hun begynder en række affærer med flere mænd, der alle ikke kan leve op til hendes forventninger. Isabelles frustration over ikke at kunne finde manden i sit liv udvikler sig til en desperation som kommer til at påvirker mange beslutningen i hendes liv.

Det er Juliette Binoche som har den altoverskyggende hovedrolle som Isabelle og hun er, som i stort set alle sine film, rigtigt god. Desværre er rollen skrevet sådan at hun til sidst i filmen bliver en smule irriterende og man har ikke den store sympati for rollen. Dette er ikke Juliette Binoche’s skyld, men ligger meget i manuskriptet. Hendes krav til drømmemanden ender også med at blive urealistiske, da de fleste mennesker jo har lidt småfejl, og mændene i Luk Solskinnet Ind er til tider mere likeable end Isabelle.

Filmen er kun 94 minutter men handlingen står til tider så stille at filmen føles meget lang. Dette skyldes at filmen ikke handler om meget andet end en middelaldrende kvinde og hendes desperation for at finde en mand.

Luk Solskinnet Ind er instrueret af Claire Denis som også har skrevet filmen. Hun er en virkeligt effektiv fransk instruktør som har en lang række film bag sig og i de seneste par år har hun næsten instrueret en film om året. Luk Solskinnet Ind er en fin film, men den bliver ikke meget mere end det og er en film som godt kunne have haft mere af byde på. Filmen er en meget snæver film som henvender sig til et meget snævert publikum og som nok ikke vil have den store interesse for andre end middelaldrende kvinder.

Det er en virkeligt skam for en film som har potentiale til at blive en sjov og charmerende fransk komedie.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Journey formår ikke at blive andet end en smule ligegyldig